Gode ideer på hjemmesiden

I marts og april tog vi imod alle gode idéer til, hvordan vores skole skal se ud i år 2021.

Nedenfor kan du se hvilke idéer og kommentarer, der er skrevet her på hjemmesiden


Kommentar 25

Lave læreteams på tværs af skolerne; Læreteamet tager rundt på skolerne og fungerer som igangsættere (kan eksempelvis bruges ved læsetræningen). Kan læseteam på Balle-skolen tage ud og give et boost ifht. de ordblinde elever på skolen?
-- fagligheden højnes
Anonym
29.04.15

Kommentar 24

Bevar også skolerne i yderområderne i kommunen. Hermed fastholdes beboerne (og skattekronerne) fremfor at folk flytter hen, hvor de arbejdere (i mit lokalområde er det mange som pendler id af kommunen)
Anonym
29.04.15

Kommentar 23

Samarbejde om at lave fælles fagdage med lille skole og nærmeste skole med overbygning
-- Mere sparring og dermed højnelse af kvaliteten
-- Mere fællesskab mellem eleverne (flere børn fra den lille skole vil vælge overbygning i samarbejdsskolen frem for en privat skole)
Anonym
29.04.15

Kommentar 22

Lad der være en bufferzone omkring skoledistrikterne, hvor skoler med grænser grænsende op hertil kan reklamere for deres skole.
Anonym
29.04.15

Kommentar 21

Citat fra Kommentar 10 :
"gymnasieskolen.dk/se-hatties-topliste-hvad-virker-i-undervisningen"

Interessant og underholdende oplæg.
Anonym
23.04.15

Kommentar 20

Saml overbygningselever (7. - 9. klasse, evt 10. klasse) på en eller flere skole, hvor der kun er elever i den aldersgruppe.
Lone Dannevang
16.04.15

Kommentar 19

Det er oplagt at Silkeborg kommunes skoler bliver Danmarks førende Natur-skoler og i den forbindelse er det oplagt at anvende et allerede udviklet, anvendt og gratis koncept og materialer, som fx: www.udeskole.dk
Anonym
15.04.15

Kommentar 18

Inden i drejer på en hel masse håndtag så vil jeg opfordre til at I samarbejder med nogle flere fagprofessionelle, som kan berige Jer med flere perspektiver på, hvordan man kan tænke fremtidens skole. Danmarks pædagogiske Universitet er de førende i DK i fht til skoleforskning og en forsker herfra kunne være relevant.
Derudover forfølger interessante offentliggjorte artikler som denne: http://www.denoffentlige.dk/martin-thorborgs-opskrift-paa-fremtidens-folkeskole
Rikke Steensgaard
15.04.15

Kommentar 17

Det måske allervigtigste håndtag at dreje på kunne være et håndtag der findes på rådhuset og ikke på skolerne: Nemlig et større samarbejde mellem hhv. socialudvalget, beskæftigelsesudvalget og børn- og ungeudvalget. Der findes rigtig mange mennesker som står uden for arbejdsmarkedet fordi de har psyko-sociale vanskeligheder eller fysiske vanskeligheder. Disse mennesker kan være de kræfter der er brug for i fremtiden skole når der skal spares penge. Der findes mange mennesker som vil kunne hjælpe skolerne med fx: transport af elever, opsætning af udeskoler, vedligehold af skoler osv. Mulighederne er uanede og der er mange gode erfaringer at hente fra socialøkonomiske virksomheder.
Selv arbejder jeg med normalbegavede autistiske voksne og deres potentialer er ofte uudnyttede og de udgør en skjult arbejdsstyrke, som fx folkeskolen kan anvende. Kontakt mig evt. for mere info/samarbejde.
RIkke Steensgaard
15.04.15

Kommentar 16

Citat fra Kommentar 14 :
""
Jeg kan ikke se min vedhæftning, så jeg kopierer den ind her:

Arbejde med Styrkebaseret læring
Assesse, styrke og udvikle børns og personales karakterstyrker. Dette arbejde kan medvirke til at sikre (in-dre) motivation, hvilket medfører øget trivsel og dermed:
• øget læring for børn og unge
• øget arbejdsglæde hos personale.

Jf. positiv psykologi:
• ”Behandling er ikke blot at reparere det, der er gået itu; det er også at styrke det der er bedst” (Se-ligman & Csikszentmihalyi, 2000, dansk 2006)

Litteratur:
• Peterson, C., & Seligman, M. E. P. (2004). Character strengths and virtues : a handbook and classification. Washington, D.C. Oxford: American Psychological Association ; Oxford
University Press
• Linder, A., & Ledertoug, M. M. (2014). Livsduelighed og børns karakterstyrker (1. udgave. ed.). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
• Eades, J. F. (2011). Styrkebaseret pædagogik i daginstitution og skole (A. Linder, Trans.). Frede-rikshavn: Dafolo.
• Linder, A (2015) STYRKEMAPPEN - et inspirations- og idémateriale
Assessment af styrker
• VIA survey og VIA ungdoms survey: https://www.viacharacter.org/Survey/Account/Register
• Styrkekompasset: https://styrkekompasset.dpf.dk/
Yderligere information
• Mette Marie Ledertoug laver phd. Studie omkring styrkebaseret læring på Gladsaxe skole
• Blog, der beskriver arbejdet med Styrkebaseret læring på i Gladsaxe: http://styrkeriskoler.blogspot.dk/

Michael Harboe Kvistgaard
14.04.15

Kommentar 15

Lade sig inspirere af Positiv Psykologi:

”Behandling er ikke blot at reparere det, der er gået itu; det er også at styrke det der er bedst” (Se-ligman & Csikszentmihalyi, 2000, dansk 2006)

Martin Seligmans PERMA framework i forhold til at fremme trivsel: fokusere på at elever (og personale) får: flere P-positive emotioner, større mulighed for E-engagement (herunder FLOW-oplevelser), Flere/dybere positive R-relationer, oplevelse af at livet og de ting de foretager sig giver M-mening samt at de får oplevelsen af udføre præstationer (A-acompliments/ Achievements)

P - positive emotioner
E - engagement
R - positive relationer
M - mening
A - præstationer (acompliments/ Achievements)

Litteratur:
- At Lykkes: Martin Seligman
- Lykkens psykologi: Martin Seligman

Relateret literatur:
- Positivitet: Barbara Fredrickson
- Flow- optimaloplevelses psykologi: Mihaly Csikszentmihalyi
- Flow og engagement i hverdagen: Mihaly Csikszentmihalyi
- Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed: Frans Ørsted Andersen
Michael Harboe Kvistgaard
14.04.15

Kommentar 14

Tak for et godt arrangement i virklund i aften

Jeg har lavet en seddel på dette emne - men synes ikke at kunne uddybe det godt nok på den lille seddel - derfor denne besked :-)

se vedhæftede fil
Michael Harboe

14.04.15

Kommentar 13
Drop op-prioriteringen af IT. Vi ved reelt set ikke, hvor stor skade det gør og har gjort. Man kan ikke skaffe ro i klasser omgivet af uro og "IT-støj". Større fokus på bevægelse, sundhed og undren. Prioriter små rum, der "afskærmer" børnene fra en stor verden. mentor-ordninger mellem voksne og børn, der rækker ud over skoletid.wi-fi fri klasser og skoler (det vil blive ønsket). Psykologi og filosofi på skemaet. Lær børnene omsorg for kroppen, miljø, dyr og planter. 10-15 børn pr. klasse. Drop motorvejene; børnene er vejen frem. specialklassebørn på specialskoler! Færre "skærmtimer" (det har børnene rigeligt af derhjemme). Skoleleder-rotation (lærerne vælger en ny hvert år fra staben). Fokus på og læring om mental sundhed. Frivillige.
E. Kristensen
14.04.15

Kommentar 12

Tænk nu ind, hvad det koster i sygemeldte lærer med store ændringer. I forhold til hvad vi får ud af det i sidste ende. Det er på ingen måde ansvarlig politik, som I selv kalder det, at lave så store skolestrukturændringer. I skal saft susme byde ind med gode ideer frem for økonomisk begrundelser for det her er ok. Hvor blev pædagogik og menneskelighed af inde på rådhuset. Har I alle jeres børn i friskole?
Peder Høeg
13.04.15

Kommentar 11

det kunne være godt med en økonomisk model der indtænker de små skoler, som er vigtig bevares både for lokalsamfund og børn der ikke magtes p store skoler. For de små skoler ikke bliver for små, er det vigtig at kigge på skoledistrikter er gode nu. Kunne Levring høre med til Sjørslev, Linå høre til Resenbro med fordel for flere skoler eksempelvis. Tanken skulle være de fik lidt flere i klasserne det ene sted, og færre det andet så de ikke skulle oprette 3 i sted for 2 klasser på de store skoler ( I eksempler vil det være Sejs og Kjellerup).
P. Sørensen
13.04.15

Kommentar 10

Politik handler om at prioriterer. Fremtidens skolen skal bygges af nutidens elever, men måske mangler skolerne i Silkeborg finanser til at skabe de nødvendige fundamenter?
https://www.ted.com/talks/sir_ken_robinson_bring_on_the_revolution#t-48207
Michael Bernstorff

11.04.15

Kommentar 9

I fremtidens skoler i Silkeborg Kommune skal man huske på at der skal være plads til alle type elver og her er de mindre skoler ofte at foretrække. Så derfor synes jeg man skal bibeholde både små, mellem og store skoler, da det giver forældre og især elever de bedste forudsætninger.
Ligeledes kunne der gøres en del for at forbedre transportmulighederne i de mindre befolkede områder så det blev nemmere for eleverne og så det ikke er en bus der bestemmer hvad tid man evt skal hjem fra skole/SFO..og så det måske blev mere attraktivt at vælge skoler i yderområderne..
Anonym

10.04.15

Kommentar 8

Husk at tænke på, hvor vigtig en brik skolen er i de små lokalsamfund! For nogle børn og forældre er det svært at forholde sig til skoler med 400-700 elever! Skolen betyder alt i et lille lokalsamfund og der er et FANTASTISK sammenhold. Alle kender alle og det giver en ansvarlighed og naturlig omsorg for hinanden. Der bør være ret til forskellighed i skolernes størrelse så forældrene kan vælge hvad der er bedst for netop deres barn.
Anonym

09.04.15

Kommentar 7

Husk at tænke på, hvor vigtig en brik skolen er i de små lokalsamfund! For nogle børn og forældre er det svært at forholde sig til skoler med 400-700 elever! Skolen betyder alt i et lille lokalsamfund og der er et FANTASTISK sammenhold. Alle kender alle og det giver en ansvarlighed og naturlig omsorg for hinanden. Der bør være ret til forskellighed i skolernes størrelse så forældrene kan vælge hvad der er bedst for netop deres barn.
Anonym

09.04.15

Kommentar 6

Jeg håber der i fremtidens skole kommer til at være et større fokus på implementering af "job og uddannelse" efter at UU har overgivet det til folkeskolerne. Hvordan bliver det lagt ind i undervisningen og hvordan klæder man lærer og forældre bedst på? Endnu mere vigtigt hvordan får man børn fra allerede 8. klasse til at tage ejerskab over deres fremtidige valg. Mit eget bud, kortfattet, er at man i undervisningen ligger noget mere læring i at træffe "det gode valg". Så fokus ikke er på hvad elevens mål er, men hvordan eleven træffer valget - dette kunne evt. være noget læring digitalt. Lige nu ligger fokus forkert fordi det fra lærerens side handler mest om at få sat noget konkret ind i uddannelsesplanen. (sat lidt på spidsen)

Nøgleordet er: valgkompetencer.
Lene Veldt Pedersen

08.04.15

Kommentar 5

Silkeborg har muligheden for at træde i karakter som den hæderkronede skole- og uddannelsesby, man historisk set var. Første forudsætning er, at man satser på børnene og på et kreativt videnskabende miljø. Ken Robinson kunne være en af inspirationskilderne. Drop derimod muftierne fra Hattie til Egelund. En statistiker kan fortælle, hvad man i gennemsnit gør. Det er uambitiøst og bagudskuende. En målermand anerkender kun snæver færdigpakket og målfast viden. Det er direkte udviklingshæmmende. Lav i stedet undervisning, hvor børn og unge undrer sig, interresserer sig og engagerer sig.
P. Kristoffersen

08.04.15

Kommentar 4

Måske er John Hattie nøglen til fremtidens folkeskole i Silkeborg, hvis vi målrettet vil forbedre elevernes trivsel og læring?
http://gymnasieskolen.dk/se-hatties-topliste-hvad-virker-i-undervisningen
Michael Bernstorff

02.04.15

Kommentar 3

Måske er John Hattie nøglen til fremtidens folkeskole i Silkeborg, hvis vi målrettet vil forbedre elevernes trivsel og læring?
http://gymnasieskolen.dk/se-hatties-topliste-hvad-virker-i-undervisningen
Michael Bernstorff

02.04.15

Kommentar 2

Der er for meget uro i klasser over 5. klasse, som bevirker dårligt miljø og svigtende indlæring. Er der en strategi og / eller manual til lærerne om, hvorledes uro tackles effektivt? Hvis ikke, bør det være et af fokusemnerne.
Frank J. Aaby

26.03.15

Kommentar 1

Vi mærker ikke fordelen ved heldagsskolen. Heldagsskolen bør være en RIGTIG heldagsskole, hvor eleverne får god lektiehjælp frem til kl. 16:00. Det vil være en stor fordel for forældre med flere børn, samt større chance for vellykket indlæring pga. kompetent lektieassistance.
Frank J. Aaby

26.03.15